vad er god kommunikation?
Hvordan fanger man opmærksomhed? Hvordan bliver man synlig? Hvordan vil man gerne opfattes? Hvem vil man gerne i dialog med? Vær' ærlig - er mit bedste råd!
God kommunikation sker når dine modtagere modtager præcis det budskab, du ønsker - på den rigtige måde...
Det er afgørende, at man kender sin målgruppe og prøver at forstå dem og deres handlinger - hvem er de?, hvordan tænker de?, hvad kan de li'? og ikke li'?, hvordan søger de på Google osv. Hvis man ikke ved, hvem man "snakker til", er det svært at kommunikere godt, fordi vi mennesker er så vidt forskelige og modtager information/beskeder/opfordringer mm. på forskellige måder.
Efter min mening handler god kommunikation om at give sin målgruppe det, de har brug for i en given situation for at få dem til at "være aktive" på den måde, du ønsker det. Når det handler om webkommunikation, mener jeg, at det i salgsøjemed er blevet hensigtsmæssigt også at kigge lidt på længden af tekst, da mange forbrugere ikke gider/har tid til at læse en masse tekst (alt afhængigt af produkt/service, da der naturligvis er stor forskel på at købe en computer eller en mascara på nettet).
Kortere tekster kan sagtens skabe følelser, sætte en stemning og ikke bare være en kort informativ tekst om et given produkt/service. Fokus på målgruppen er altid det vigtigste og hvis målgruppen f.eks. går op i at kende personen bag produktet, bør' man give "mere af sig selv" (på en ærlig måde), for ellers hopper de måske bare videre.
God kommunikation kan også være lange indlæg om diverse emner, f.eks. i en blog, hvilket vil være fint, da læseren i denne kontekst forventer noget mere teksttungt. En kombination af begge dele kan være en fordel, for netop både at fange dem, der søger information/inspiration (blogs) og så dem, der går mere målrettet efter at finde det rette produkt/service.
I forsøget på at skabe et tættere forhold til kunden, bruger flere og flere storytelling, hvor fokus på målgruppen igen er ekstremt vigtigt, så man kommunikerer så budskabet kommer klart igennem.
Den dybe kunderelation er det, de fleste higer efter og den ene teori er sikkert ikke bedre end den anden (min egen holding) - i bund og grund handler det om at finde en vej, hvor man har sig selv med hele vejen.
Hvis man ikke har sig selv med, er det ikke ægte og vil højst sandsynligt ikke fremstå ægte for modtageren.
Ærlig, ægte og autentisk kommunikation går begge veje og er god, når den føles ægte for både afsender og modtager. Der er nok "støj" og falskhed i verden i forvejen, so let's be (more) honest....
Hvad er grafisk layout? Er det i virkeligheden ikke flere ting på én gang?
Læs Mere